Fælles Arbejdsdag i Starup UIF – Vi har brug for dig!

Kære alle i Starup og omegn.  

Vi inviterer jer alle til en fælles arbejdsdag i Starup Kultur- og Idrætscenter lørdag d. 26. april kl. 9.30-15.00. Det bliver en dag, hvor vi sammen giver vores idrætscenter et løft – og hvor vi samtidig får en hyggelig dag i fællesskab.

Opgaver på dagen vil blandt andet være:

  • Generel oprydning og rengøring i depoter og skabe
  • Udskiftning af enkelte plader og efterfølgende udvendig maling af StarFit
  • Opsætning af ekstra spejle i StarFit
  • Fjernelse af harpiks fra gulv og stolper i den store hal
  • Støvfjernelse fra hjørner og høje kanter
  • Bygning af hyldesystem til gymnastikredskaber i depotet i den nye hal
  • Rensning af gulvtæppe i caféen – Opbygning af containerplads og afskærmning
  • Eftergåelse af alle bede, fliser og grusarealer
  • Borde/bænke sæt eftergås og repareres
  • Og meget mere

Vi sørger for grillpølser og en hyggelig stemning undervejs! Kom og giv en hånd med – alt hjælp tæller! Vi melder ud hvis vi får brug for lidt værktøj undervejs som du evt. ligger inde med i gemmerne.

Hvis du kan og har lysten til at bruge nogle timer i Starup Kultur- og Idrætscenter, i hyggeligt selskab med andre ”Starupianere”, så vil vi sætter rigtig meget pris på det. Det gør en kæmpe forskel for vores alle sammens Kultur og Idrætscenter.

Vi glæder os til at se jer!

Starup UIF