Starup UIF

Ordensregler

Ordensregler

Starup UIF – Sport og begejstring for alle!

Starup UIF er en forening for alle. Her kommer både børn, unge og voksne. Alle skal have lyst til at komme i klubben. Samtidig skal alle forældre trygt kunne sende deres børn til aktiviteter.

Alle bedes følge Starup UIFs regler – Almen god opførsel og pli.

Vi ønsker en god omgangstone med respekt for hinanden. Vis respekt for dine med- og modspillere, dommere, trænere, ledere og tilskuere gennem din adfærd; det vil sige handlinger, udtryk, udtalelser og ordvalg!
Da vi er mange, der skal fungere sammen, må vi selvfølgelig udvise hensyn til andre hele tiden. Tilsidesættelse af givne anvisninger og ordensregler, kan medføre bortvisning eller karantæne, og evt. erstatning for ødelagte rekvisitter.

Ved skader på bygninger, inventar etc. rettes henvendelse til pedellen. Hvis unge under 18 år udviser uhensigtsmæssig adfærd eller overtræder reglerne om alkohol, euforiserende stoffer eller præstationsfremmende medikamenter vil forældrene altid blive underrettet.

Ordensregler

  • Brugerne er medansvarlige for ro og orden. Støjende adfærd frabedes.
  • Ved al benyttelse af hallerne/omklædningsrum skal der være en ansvarlig leder tilstede.
  • Enhver er erstatningspligtig for forårsagede skader på bygninger og på hallens grund.
  • Omklædningsrummene må kun benyttes af aktive idrætsudøvere
  • Hjælp med at holde opryddet i omklædningsrum og på toiletter.
  • Ingen adgang til huset med snavsede fodboldstøvler, håndbold- eller løbesko.
  • Idræt i hallerne er kun tilladt i sportsfodtøj som ikke smitter af på gulvet.
  • Indendørs boldspil er kun tilladt i hallen og kun på baneområderne.
  • Sodavand, øl og spiritus må ikke medbringes – der henvises til cafeen.
  • Harpiks og andre klæbemidler må kun anvendes i hallen og på de aftalte trænings- og kamptidspunkter.
  • Rygning er ikke tilladt indendørs.
  • Brug af foto- eller videokamera er kun tilladt med forudgående tilladelse fra ledelsen, bortset fra optagelser af kampe samt stævner og opvisninger
  • Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Trænere, ledere og personale i cafeen og ved arrangementer informeres herom.
  • Det er forbudt at medtage, sælge, indtage eller være påvirket af afhængighedsskabende (euforiserende) stoffer inde eller ude på Staruphallens område
  • Det er forbudt at medtage, sælge, indtage eller være påvirket af dopingmidler inde eller ude på Staruphallens område.
  • Alvorlige tilfælde politianmeldes straks.
  • Mindre alvorlige overtrædelser forelægges Starup UIFs hovedbestyrelse til afgørelse.
  • Overtrædelse vil normalt medføre bortvisning.
  • Starup UIF forventer, at al alkoholindtagelse undlades, hvis man er chauffør for børne- og ungdomshold. Spirituskørsel vil blive politianmeldt.
  • Der er forbud mod at nyde medbragt alkohol i omklædningsrum.
  • Starup UIF forventer, at klubbens trænere og ledere sørger for, at Starup UIF’s medlemmer ved udebanekampe og stævner overholder regler for den respektive klub.

 

Støt Vores Sponsorer