Historien bag – Fitness for alle
Et vigtigt og centralt element i udviklingen af Starup Kultur- og Idrætscenter er etableringen af foreningsfitness som en ny aktivitet under Starup UIF.
Starup UIF’s formål er at give medlemmerne mulighed for at udøve idræt samt fremme fællesskabet, og her giver foreningsfitness en bredere kreds af borgere et nyt, sundhedsorienteret og fleksibelt idrætstilbud.
I forbindelse med udviklingen af faciliteterne omkring Starup skole og hallen er fitnesscenteret derudover en væsentlig del af det finansielle grundlag for etableringen og driften af de nye faciliteter. Det er derfor vigtigt for både Starup UIF, Starup og udviklingsprojektet i sin helhed at Starup UIF – StarFit er blevet etableret.
Starup UIF – StarFit blev etableret i løbet af december 2017 i en del af det eksisterende cafeteriaområde på 1.sal mellem hallen og gymnastiksalen og der var mulighed for at træne fra 6. januar 2018.
Selve fitnessområdet er adskilt fra det resterende cafeteriaområde med en væg så cafeteriet med tilhørende siddeområde er blevet bevaret. Denne placering er en midlertidig placering, og vi håber at fitnesscenteret inden for en årrække kan få nye lokaler som en del af de nye etablerede faciliteter.
Medlemsfordele
I vores eget foreningsbaserede fitnesscenter i Starup – StarFit er der mulighed for alsidig træning med maskiner til både cardio- og styrketræning og det er for unge såvel som gamle.
Derudover er der følgende medlemsfordele:
– Gratis instruktion til alle maskiner og frivægte
– Gratis udarbejdelse af individuelt træningsprogram
– Gratis instruktørtimer
– Attraktive priser på abonnementer
– Gratis bad og omklædning
– Træn lokalt og træn imens børnene er til fritidsaktiviteter i foreningen.
Bliv en del af fællesskabet – vi glæder os til at se dig:-)